Du kan skrive under for at sikre abortrettigheder i alle EU lande. My Voice, My Choice er en kampagne for fri abort i hele EU. De skal bruge 1 million underskrifter fra personer med statsborgerskab i et EU-land.
Siden aborten blev fri herhjemme, har man gratis og uden forklaring på hvorfor man ønskede det kunne få en abort til og med 12 ugers graviditet.
I maj 2024 fik vi ny abortlov. Her blev det besluttet at aborten skal være fri op til 18 uger. OG at 15 til 17 årige kan få abort uden deres forældre bliver indblandet.
Det er en kamp for alle mennesker, der kan blive gravide, uanset deres køn.
Det er klart at der er et stort fokus på ciskvinder i kampen for abort, men når jeg ser skilte med tekst som "Hvis mænd kunne blive gravide, ..." så bliver jeg sgu træt.
Nogle transmænd kan blive gravide.
Ligesom nogle nonbinære kan blive gravide.
Det er vigtigt at alle, der kan blive gravide uanset køn, har ret til sikker sex og har ret til at få en abort når de har brug for det.
I EU er det desværre ikke en selvfølge. I Polen og Malta er det næsten umuligt at få en abort, uanset årsagen. I andre lande er abort lovligt, men svært at få adgang til som i Kroatien og Italien.
Jeg håber, at I har lyst til at skrive under på EU borgerforslaget. I kan læse mere om aktivisterne bag borgerforlaget her.